MED PERSONLIG HJEMMETRÆNING KOMMER JEG TIL DIG, SÅ DU IKKE SKAL BRUGE SÅ MEGET SOM ET SEKUND PÅ TRANSPORT/LOGISTIK IFBM. VORES TRÆNINGER. TRÆNINGEN GENNEMFØRES I DIT HJEM OG GENNEMFØRES SOM UDGANGSPUNKT MED TRÆNINGSUDSTYR. JEG TILBYDER HJEMMETRÆNING I STORKØBENHAVN OG NORDSJÆLLAND.
NÅR TRÆNINGEN FOREGÅR HJEMME, SPARER DU TRANSPORT OG PARKERING. TRÆNINGERNE DESIGNES UD FRA DINE ØNSKER/MÅL OG SKADESHISTORIK, OG TRÆNINGEN FOREGÅR I VANTE OMGIVELSER. DET GØR DET FOR MANGE MERE OVERSKUELIGT AT FÅ IMPLEMENTERET UGENTLIG TRÆNING SOM EN DEL AF EN SUND OG AKTIV HVERDAG.
HJEMMETRÆNING GIVER FULDT FOKUS TIL TRÆNINGEN OG INTET ANDET. JEG GUIDER DIG IGENNEM ØVELSERNE, UNDERVISER OG UDDANNER DIG I DE TEKNISKE ASPEKTER, SÅ KVALITET OG SELVSTÆNDIGHED FORBEDRES, SOM FORLØBET SKRIDER FREM.
Mange vil gerne prioritere træning højere, men oplever, at det ofte bliver udskudt i en travl dagligdag. Med personlig hjemmetræning foregår træningen hjemme hos dig, så du nemmere kan få kalenderen til at gå op. Det er en SAND luksus at få træningen klaret inden, under (mellem møder) eller efter arbejde i eget hjem for så at kunne gå i sit eget bad og så er ugens aktive tilvalg klaret – nemt og bekvemt.
Jeg tilrettelægger træningen ud fra dit niveau, din fysik og dine mål. Der medfølger et overskueligt program hvis du ønsker mere træning derhjemme ud over vores træninger.
Et forløb hos Executive Fitness starter altid med en grundig opstartssamtale. Her taler vi om din træningsbaggrund, skadeshistorik, målsætning og hvordan jeg som træner er den bedste for dig og dine behov. Det giver et godt udgangspunkt for træningen i hjemmet.
Kost har stor betydning for kroppens ve og vel, men at kigge ind i mad-delen er afgørende for dig der ønsker at tabe dig eller tage på. Mange trænere har kun ét værktøj til maddelen og det er at sætte dig på en stram kostplan. Det er et enormt dårligt værktøj kort- og langsigtet. Jeg arbejder ikke med uhensigtsmæssige kostplaner eller restriktive kure, men med vejledning og gode kost- og adfærdsstrategier der understøtter dit ønske om at reducere fedtmasse uden at være sulten og generelt leve sundere. Sammen ser vi på, hvordan dine måltider kan understøtte den træning, du udfører hver uge. Rådene er konkrete og let implementerbare og vi arbejder kun med få strategier ad gangen for at du ikke føler at hele dit liv vendes op og ned. Det skal ikke være omstændigt at øge sundhed!
Jeg har arbejdet professionelt som personlig træner i mere end 10 år og har hjulpet mange danskere og færringe med at opbygge styrke, tabe overflødige kilo og i det hele taget opnå en sundere krop. Min tilgang er faglig og personlig, og jeg går op i at være nærværende, energisk, uformel, humoristisk og guidende.
For mig handler personlig hjemmetræning om at give dig tiden tilbage til dig selv i en hverdag der buldrer afsted og give dig et uformelt åndehul hvor alt andet er sat på pause. Et møde med dig selv hvor du kan dyrke din krop, ventilere det du har lyst til mens vi sveder og har det sjovt.
Bemærk: Jeg agerer også online personlig træner, hvis du foretrækker et online forløb.




Hvis du overvejer personlig hjemmetræning, starter det med en uforpligtende samtale. Her gennemgår vi de spørgsmål du måtte have og du kan samtidig få en fornemmelse af om du er tryg i at vi er et godt match til at opstarte et forløb sammen.
Prisen afhænger af, hvor du bor, hvor mange der deltager, og hvor ofte vi træner. Kontakt mig, og få et konkret tilbud på personlig træning hjemme hos dig.